Velkommen til Plejecenter Bernadottegården

Bernadottegården er et aktivt samlingssted, hvor det gode liv er i fokus, og hvor der altid er plads til udvikling, afslapning og socialisering.

Om Plejecenter Bernadottegården

Bernadottegården er opkaldt efter Grev Folke Bernadotte, som efter 2. Verdenskrig fragtede kz-fanger hjem til Danmark med sine berømte hvide busser.

Bernadottegården blev derfor bygget på initiativ af tidligere modstandsfolk og kz-fanger og udtænkt som et hjem for deres kammerater og Roskilde-borgere. På grund af centrets tilknytning til frihedskampen 1940-45, har der med årene udviklet sig en lokalkultur med rod i besættelsestiden. Derfor lægges der på Bernadottegården især vægt på mærkedage, som har relation til besættelsestiden. Der er sågar blevet stiftet en venne-forening, Bernadottegårdens Venner, som støtter op om forskellige aktiviteter og tilbud til borgerne.

Bernadottegården er beliggende i den nordøstlige del af Roskilde med klar udsigt over naturskønne og historiske omgivelser såsom Roskilde Fjord og Roskilde Domkirke. 

På Bernadottegården baserer vi al vores arbejde på Roskilde Kommunes ældrepolitik, hvis vision er at give hver enkel borger en respektfuld og værdig pleje af høj kvalitet.

Vi fokuserer desuden på at give en rehabiliterende pleje og omsorg, der giver borgerne hjælp til selvhjælp, så de i højere grad kan tage vare på sig selv, sin hverdag og sit liv. 

Derudover har vi gjort det til vores mission at give beboerne en social, sund og opløftende tilværelse med højt til loftet og en uformel omgangstone.

Alle, der er en del af Bernadottegården, bidrager til at skabe et positivt og behageligt miljø og en levende hverdag.