Dagligdagen
Vi prioriterer en aktiv dagligdag meget højt. Vi vil ofte tilbyde dig at være en del af både fælles og individuelle begivenheder eller arrangementer, og sammen skaber vi den hjemlige hygge.
En stor del af dagligdagen kan ofte foregå på fællesarealerne i selskab med andre beboere, venner og familie.
Her er der nemlig mulighed for at spise sammen med andre, eller alene, høre musik, se fjernsyn på den store fladskærm, deltage i aktiviteter osv. Har du behov for mere privatliv, kan du altid trække dig tilbage til din egen bolig.
Vi vil altid gøre vores bedste for at imødekomme dine behov og ønsker, så undervejs skal du bare sige til, hvis vi kan gøre noget anderledes eller bedre. Vi lytter gerne til konstruktiv kritik.